I min praksis, beliggende i Kirke Hyllinge mellem Roskilde, Holbæk og Frederikssund på Sjælland, bliver du mødt med empati og varme i respekt for den problematik du ønsker at arbejde med. Jeg kan som psykoterapeut MPF, parterapeut, sexolog og NLP master coach. tilbyde dig samtaler tilpasset din individuelle problemstilling. Hos mig finder du et trygt rum, hvor tabu brydes. Vi taler fordomsfrit om de følelser, tanker og kropslige fornemmelser, du normalt kan have svært ved at tale om.
I et samtaleforløb belyser vi dine vigtige ressourcer, der styrker din håndtering af de udfordringer livet udfordrer dig med lige nu. Som NLP forudsætningen lyder: "Mennesker har alle de ressourcer de skal bruge for at nå deres mål". Engang imellem handler det blot om, at få den rette støtte til selv at få øje på det.
I terapien undersøger vi derfor dine problematikker fra nye vinkler, og får opmærksomhed på, hvilke bagvedliggende tanke- og handlemønstre, der styrer din adfærd og følelsesmæssige respons. Det giver dig mulighed for at tage styring over dit liv med større bevidsthed og indre ro.
Jeg tilbyder dig både individuel psykoterapi eller parterapi for dig og din partner.
Du kan også vælge at gå i et terapi online og sidde hjemme i din egen trygge stue. Det kan være en fordel for dig der bor med en længere geografisk afstand, rejser i udlandet eller måske gerne vil spare tiden på transport grundet børn og familiemæssige omstændigheder.
Mange vælger både at gå i et individuelt forløb, og sammen med en partner, for at styrke processen.
Står du i en akut livskrise, eller oplever du udforinger i dine nære relationer? Måske registrer du symptomer på stress, angst eller depression, og har brug for at tale med en udenforstående.
De fleste oplever fra tid til anden konflikter i et parforhold. Livet med karriere, børn, delebørn, hjem og fritidsinteresser kan stjæle nærværet. Men når skænderier og konflikter fastholder jer i en konstant ufred, er det tid til at handle.
Det er utroligt smertefuldt at konflikte med et menneske du har tæt på. Din mor, far, bror, søster eller anden nær relation. Du forsøger måske at undertrykke de sårede følelser, men problemet løser sig ikke uden hjælp. Tvært imod.