Blog

Velkommen til en blog om parforhold, nærhed og vejen tilbage til hinanden

På bloggen deler jeg som parterapeut viden, refleksioner og konkrete indsigter om parforhold, kommunikation og de mønstre, der kan skabe både nærhed og afstand mellem to mennesker.


Måske oplever I, at de samme konflikter gentager sig, at samtaler ender i misforståelser, eller at I langsomt er gledet fra hinanden. Her finder du artikler, der hjælper dig med at forstå, hvorfor det sker – og hvordan forandring er mulig.


Mit ønske er at give dig ny viden, håb og inspiration, så du kan møde både dig selv og din partner med større forståelse og omsorg. Små indsigter kan være begyndelsen på store forandringer, og nogle gange er det første skridt blot at føle sig genkendt.


Jeg håber, at du finder inspiration her på bloggen – og hvis du mærker, at I har brug for støtte til at bryde fastlåste mønstre, er du altid velkommen til at kontakte Grevelund Terapi. Jeg tilbyder parterapi i København K samt ved Kirke Hyllinge.

LÆS EN ARTIKEL DER TALER TIL NETOP JERES SITUATION.

Uanset om I oplever konflikter, afstand eller manglende kommunikation, finder du inspiration og konkrete refleksioner her.

Viden om parforhold, parterapi og komunikation

Her finder du artikler om parforhold, parterapi,  kommunikation og de mønstre, der kan skabe afstand mellem jer. Læs om konflikter, følelsesmæssig nærhed og om, hvordan I kan finde hinanden igen, når forholdet føles svært.

Er vi bare blevet gode venner? Når parforholdet mister nærheden
"Vi har det jo egentlig godt sammen… men noget mangler." Det er en sætning, jeg ofte møder hos par, der søger hjælp. For udefra kan alt se fint ud. I får hverdagen til at fungere. I samarbejder om børn, hjem og praktiske ting. I kan måske stadig grine sammen og have gode stunder. Men et sted undervejs er noget blevet anderledes. Måske savner du at føle dig valgt. Måske savner du berøring, nærhed eller de dybe samtaler, I engang havde. Måske føles det, som om I er blevet et godt team – men ikke længere rigtigt et par. Når tryghed bliver til afstand Et langt parforhold vil naturligt ændre sig gennem livet. Den første forelskelse varer ikke evigt, og hverdagen vil altid fylde mere på nogle tidspunkter end andre. Men der er forskel på at være landet i en rolig kærlighed og at begynde at føle sig følelsesmæssigt alene. Mange par opdager langsomt, at de mest taler om: hvem der henter børnene hvad der skal handles praktiske aftaler ting, der skal ordnes Men de taler mindre om: hvordan de egen
Når din partner lukker ned – forstå mønsteret i parforholdet
Har du nogensinde siddet tilbage med følelsen af, at I taler forbi hinanden? Du prøver at få kontakt. Du stiller spørgsmål, forklarer dig, beder om en reaktion. Men jo mere du forsøger, jo mere trækker din partner sig. Måske bliver der helt stille. Måske går din partner ud af rummet eller siger: "Jeg gider ikke diskutere mere." Og så sker det næsten helt automatisk. Du bliver endnu mere insisterende. Ikke fordi du ønsker en konflikt, men fordi tavsheden gør ondt. Det er et mønster, mange par lever med i årevis, og som langsomt kan skabe afstand, ensomhed og tvivl om forholdet. Når tavshed og pres bliver et fast mønster I parterapi møder jeg ofte par, hvor den ene længes efter at tale om problemerne, mens den anden har brug for at trække sig væk. Ingen af dem ønsker egentlig konflikten. Den ene forsøger at skabe kontakt. Den anden forsøger at skabe ro. Begge gør deres bedste – men deres strategier kommer til at forstærke hinanden. Jo mere den ene presser på, desto mere lukker den anden
Denne blog er ikke tilgængelig lige nu. Prøv at opdatere siden eller tjek igen senere. Beklager ulejligheden

Hvorfor læse om parforhold og kommunikation?

Et godt parforhold opstår ikke af sig selv.

De fleste par oplever perioder med konflikter, misforståelser eller følelsen af at glide fra hinanden. Det betyder ikke nødvendigvis, at kærligheden er væk – ofte er det de mønstre, I er kommet ind i, som gør det svært at finde hinanden igen.


På bloggen deler jeg viden om blandt andet kommunikation i parforholdet, konflikter, tilknytning, følelsesmæssig nærhed og parterapi. Målet er at gøre psykologisk viden nærværende og let at forstå, så I kan få øje på jeres egne mønstre og skabe nye muligheder i relationen.

Nogle gange kan en artikel give den indsigt, der skal til for at starte en ny samtale. Andre gange kan det være hjælpsomt at få støtte til at bryde de mønstre, I ikke selv kan komme ud af.

Hvis I ønsker professionel hjælp, tilbyder jeg parterapi i København K, hvor vi sammen arbejder med at skabe større forståelse, bedre kommunikation og mere nærhed mellem jer.

FAQ- Ofte stillede spørgsmål om parforhold og parterapi

Hvornår er parterapi en god idé?

Mange par venter med at søge hjælp, til konflikterne er blevet meget fastlåste. Men parterapi kan være en hjælp allerede, når I oplever, at de samme problemer gentager sig, kommunikationen bliver svær, eller I føler større afstand mellem jer. 


I parterapi arbejder vi med at forstå de mønstre, der opstår mellem jer, så I kan skabe mere tryghed, nærhed og bedre kommunikation.


Hvad er de mest almindelige årsager til konflikter i et parforhold?

Konflikter i parforhold handler ofte om mere end det konkrete emne, I diskuterer. Bag en uenighed om praktiske ting, økonomi, børn eller tid sammen kan der ligge dybere behov for at føle sig set, prioriteret og forstået.


Når konflikter gentager sig, kan I være kommet ind i et fastlåst mønster. I parterapi arbejder vi med at forstå mønstret og skabe nye måder at møde og kommunikere med hinanden på.


Kan parterapi hjælpe, hvis vi skændes meget?

Ja. Mange par søger parterapi, fordi de oplever de samme konflikter igen og igen. Ofte er det ikke selve uenigheden, der er det største problem, men den måde I reagerer på hinanden, når I bliver frustrerede, sårede eller utrygge.


I parterapi kan I få hjælp til at forstå jeres konfliktmønster og finde nye måder at tale sammen på, så konflikterne ikke behøver skabe den samme afstand mellem jer.


Hvorfor har vi svært ved at tale sammen uden at ende i konflikt?

Når vi føler os sårede, afvist eller misforståede, kan vores reaktioner hurtigt tage over. Nogle bliver mere insisterende og søger svar, mens andre trækker sig eller lukker ned for at skabe afstand til konflikten.


Det betyder ikke, at I ikke elsker hinanden. Ofte betyder det, at I er havnet i en kommunikationsform, som skaber mere afstand end nærhed. Med større forståelse for hinandens reaktioner kan I begynde at skabe en mere tryg og åben dialog.


Kan man få et bedre parforhold efter mange års konflikter?

Ja, mange par oplever, at forholdet kan udvikle sig positivt, selv efter lang tid med konflikter eller følelsesmæssig afstand. Det kræver ofte, at begge bliver nysgerrige på det mønster, de er havnet i, frem for kun at fokusere på hinandens fejl.


Parterapi kan hjælpe jer med at genopbygge kontakten, få nye redskaber til kommunikation og skabe en større forståelse for hinandens behov.


Hvad hvis min partner ikke vil med i parterapi?

Det er meget almindeligt, at den ene i parret er mere klar til at søge hjælp end den anden. Din partner kan være usikker på, hvad parterapi indebærer, eller bekymret for at blive gjort til den, der har problemet.


Parterapi handler ikke om at placere skyld, men om at forstå det, der sker mellem jer. Hvis din partner ikke er klar, kan du også begynde med en individuel samtale og arbejde med dine egne reaktioner, behov og muligheder for at skabe forandring i relationen.


Hvordan kan vi få mere nærhed og kærlighed tilbage i vores parforhold?

Nærhed opstår ofte, når vi igen føler os trygge nok til at vise hinanden vores sårbarhed. Mange par mister kontakten, fordi hverdagen bliver fyldt med praktiske opgaver, konflikter eller gamle mønstre, der tager pladsen fra omsorg og nærvær.


At skabe et stærkere parforhold handler ikke om aldrig at være uenige. Det handler om at kunne finde hinanden igen efter uenigheder og føle, at man står på samme hold.


Er I klar til at skabe en forandring?

Hvis I oplever afstand, tilbagevendende konflikter eller har svært ved at finde hinanden igen, er I velkomne til parterapi hos Grevelund Terapi i København K. Klinikken ligger centralt på Kultorvet 7.

unsplash