I august måned havde vi egentligt begge besluttet os for at gå hver til sit. Vi troede ikke længere på, at vi kunne få parforholdet til at fungere. Min mand William havde i lang tid kæmpet med udfordringer på sit arbejde, og jeg var ærligt talt rigtig træt af, at han aldrig havde overskud til børnene og jeg.

Vi besluttede alligevel os for at give forholdet en sidste chance og se tiden an for børnenes skyld.

Min søster Maria havde gået ved Grevelund Terapi, og fortalte den aften jeg sad hjemme hos hende og beklagede mig over William, at Lærke også er parterapeut. Hun mente at Lærkes anerkendende tilgang og varme personlighed ville være god for os, så jeg bookede straks en samtale via hjemmesiden, uden at sige det til William først.

Vi startede i parterapi ganske kort tid efter, og selvom det var hårdt at tale om de ting, vi var kede af, fik vi hurtigt øje på hvad der i virkeligheden var vores problem, og at det faktisk var noget vi sammen kunne gøre noget ved.

Hverken William eller jeg er særligt gode til at tale om føleler. Når noget er svært, lukker vi bare af. Da jeg følte William var overoptaget af sit arbejde, trak jeg mig følelsesmæssigt fra ham, fordi jeg var såret. William, tolkede min tilbagetrækning, som om jeg var ligeglad med ham, og følte sig derfor afvist.

Ingen af os ville dengang være den "svage" der opsøgte den anden. Luften forblev derfor bare kold mellem os.

Parterapien har hjulpet os rigtig meget. Vi kan åbne op nu og taler sammen. Det virker helt åndsvagt nu! Vi var i virkeligheden begge kede af det, men tilknytningsmønstre og stolthed holdt os tilbage. Vi har lært at kommunikere meget mere åbent og ærligt nu. Den kolde luft imellem os er væk, og vi har det godt sammen igen. Børnene mærker det helt sikkert også. Det kan fortsat opstå konflikter mellem os, men nu er vi gode til at booke en session ved Lærke, og styr på det med det sammen, uden at vi gror fast i konflikten.