Terapiformer

Parterapi eller et individuelt forløb?


Nogle gange kan det være svært at finde tilbage til hinanden. Konflikter, misforståelser eller følelsen af at være gledet fra hinanden kan fylde så meget, at det bliver svært at se en vej frem. Parterapi giver jer et trygt rum, hvor I sammen kan skabe større forståelse, styrke kommunikationen og genfinde nærheden. Hos Grevelund Terapi er parterapi mit primære fokus, men jeg tilbyder også individuel psykoterapi og relationsterapi, når udfordringerne handler om dig selv eller en anden betydningsfuld relation.


Jeg tror på, at varige forandringer begynder med at føle sig mødt og forstået. Derfor tilpasser jeg altid terapien til jer og den situation, I står i. Samtalerne kan foregå både fysisk og online, og uanset om I søger parterapi for at styrke jeres parforhold, håndtere konflikter eller finde tilbage til det, der engang bandt jer sammen, er I velkomne hos Grevelund Terapi. Sammen arbejder vi på at bryde fastlåste mønstre og skabe et stærkere fundament for jeres relation – og for den fremtid, I ønsker at dele.

TERAPIFORLØB

INDIVIDUELLE SAMTALER

Samtaler for dig der ønsker fokus på dig og dit liv.


Nærbillede af kvinde der smiler
En mand og en kvinde kigger ud over en mark med solsikker

TERAPIFORLØB

PARTERAPI

Til jer der ønsker udvikling som en fælles proces.

TERAPIFORLØB

RELATIONSTERAPI

Samtaler for dig der ønsker fokus på dig og dit liv.


To brødre griner sammen

Hvad er NLP Psykoterapi?


NLP står for Neurologisk, Lingvistisk Programmering og bygger på forståelsen af, hvordan vores tanker, sprog og handlemønstre påvirker den måde, vi oplever os selv, vores relationer og verden omkring os.


N står for Neurologi– hvordan vores tanker, følelser og sanser former vores oplevelser.

L står for Lingvistik– hvordan sproget, både det vi siger højt og det vi fortæller os selv, påvirker vores liv og relationer.

P står for Programmering– de mønstre og strategier, vi ubevidst gentager, og som kan ændres, når de ikke længere gavner os.


I NLP Psykoterapi arbejder vi med at skabe en dybere forståelse af de mønstre, der kan stå i vejen for trivsel – både som menneske og i relationen til andre. Terapien integrerer blandt andet elementer fra kognitiv terapi, traumeterapi og eksistentiel terapi, så forløbet altid tager udgangspunkt i dig og dine behov. Samtidig er NLP Psykoterapi et stærkt fundament i mit arbejde med parterapi, hvor forståelse, kommunikation og samspillet mellem to mennesker er afgørende for at skabe varige forandringer.


Hos Grevelund Terapi møder jeg dig eller jer med nærvær, nysgerrighed og respekt. Uanset om du kommer til individuel terapi eller parterapi, er målet at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at udforske tanker, følelser og reaktionsmønstre. Når vi forstår os selv og hinanden bedre, bliver det lettere at bryde fastlåste mønstre, styrke relationen og skabe den udvikling, der giver mening for netop jer.

EFT I PARTERAPI

Emotionsfokuseret terapi 

I min parterapiarbejder jeg med metoder fra Emotionsfokuseret Parterapi (EFT)– en veldokumenteret terapiform, der hjælper par med at forstå de følelsesmæssige mønstre, som ofte ligger bag konflikter og afstand i parforholdet. Når vi får øje på det, der sker under overfladen, bliver det lettere at møde hinanden med forståelse i stedet for frustration.


EFT parterapi tager udgangspunkt i, at vi alle har brug for at føle os trygge, set og betydningsfulde i vores nærmeste relation. Derfor handler parterapiikke om at finde en skyldig, men om at skabe en dybere forståelse af hinanden og genopbygge den kontakt, som måske er blevet svær at finde. Når følelsen af tryghed vokser, bliver det også lettere at kommunikere, løse konflikter og skabe et stærkere parforhold.


Mange par oplever, at den ene søger kontakt, mens den anden trækker sig. Det er et velkendt mønster, som kan skabe afstand, misforståelser og ensomhed – selv hos par, der elsker hinanden. Hvis denne negative spiral får lov til at fortsætte, kan håbet om forandring langsomt forsvinde. Parterapi med EFThjælper jer med at bryde de fastlåste mønstre, genfinde nærheden og skabe et parforhold, hvor I igen føler jer forbundet, hørt og forstået.

Typiske emner i terapien


Mennesker søger terapi af mange forskellige årsager. Nogle ønsker at forstå sig selv bedre, andre ønsker hjælp til at skabe forandringer i deres relationer eller finde tilbage til en bedre balance i livet. I parterapiarbejder vi ofte med de mønstre, følelser og behov, der påvirker jeres relation, men terapien kan også tage udgangspunkt i personlige udfordringer og livssituationer.

Hos Grevelund Terapi møder jeg dig eller jer med nærvær, nysgerrighed og respekt. Sammen undersøger vi de temaer, der fylder, og finder nye veje til større forståelse, udvikling og trivsel.


Typiske temaer i terapi kan være:

  • Parforholdsproblemer og parterapi– når kontakten mellem jer er blevet svær, konflikterne fylder, eller I ønsker at styrke jeres relation

  • Kommunikation og forståelse – at lære at udtrykke behov, lytte og møde hinanden på nye måder

  • Tilknytning og relationsmønstre – at forstå hvordan tidligere erfaringer påvirker måden, vi er sammen på

  • Jalousi, tillidsbrud og utroskab – når relationen har brug for heling og genopbygning

  • Manglende nærhed eller lyst – når intimiteten og forbindelsen mellem jer har ændret sig

  • Selvværd, selvtillid og personlig udvikling

  • Stress, angst, depression og følelsen af at være fastlåst

  • Livskriser som skilsmisse, sorg, sygdom, afskedigelse eller store livsforandringer

  • Livsvalg, værdier og prioriteringer – at finde retning og skabe et liv i overensstemmelse med det, der betyder noget

  • Udfordringer i andre relationer – eksempelvis familie, venner, kollegaer eller ledere

  • Work-life balance og behovet for forandring

  • Identitet, seksualitet og det at finde større accept af sig selv

  • Egne mønstre, masker og skyggesider – at forstå de sider af os selv, som kan stå i vejen for udvikling og nærvær


Uanset om du søger parterapi, individuel terapi eller støtte i en svær livssituation, er målet at skabe et trygt rum, hvor der er plads til ærlighed, indsigt og forandring.

unsplash