Kære kvinde, her er en blog til dig, som føler du dig ensom i dit parforhold.

Som psykoterapeut MPF, parterapeut og sexolog taler jeg med både mænd og kvinder, der oplever en stor ensomhed i parforholdet. Nærhed og intimitet er forsvundet og forbundetheden, der før skabte et fælleskab, er væk og parret føler sig begge følelsesmæssigt forladt. Her er det jo oplagt at arbejde med problematikken i parterapi, men du kan også starte med at arbejde dig selv.

Derfor tilbyder jeg dig at blive en del af en støttende kvindegruppe, hvor følelsen af ensomhed ændrer sig, når du kan tale om den sammen med ligesindede, der virkelig forstår dig, og giver dig følelse af ikke at stå alene.


Hvad er gruppeterapi i en kvindegruppe?

Gruppeterapi i en kvindegruppe er et forløb, hvor du arbejder med dine problemer i fællesskab med andre kvinder.

En kvindegruppe er et fortroligt kvindefællesskab, hvor vi ikke bare snakker sammen. I vil som gruppemedlemmer blive udfordret ud fra et psykoterapeutisk perspektiv, med psykoedukation og reflekterende øvelser. 

I kvindegruppen bliver du en del af et fælleskab, hvor du får rig mulighed for at lære både dig selv og andre rigtig godt at kende.

 

Eksempler på temaer:

  • Have svært ved grænsesætning.
  • Tendens til overindvolvering i din partner.
  • Komme videre fra et destruktivt forhold.
  • Føler jalousi og mistillid.
  • Tiltrækning til mænd der ikke behandler dig godt.
  • Lavt selvværd.
  • Du mister dig selv i forholdet.
  • Tvangstanker og overtænkning.

 

Hvordan foregår gruppeterapi?

  • Der er få deltagere i gruppen. Max 5 personer.
  • Terapien foregår over 6 søndage á 3 timers varighed, hvor gruppen mødes i en 6 ugers periode.
  • Gruppeterapien foregår som en åben samtale i gruppen, hvor dagens indhold bestemmes af de temaer og problematikker I deltagere tager op.
  • Du støttes igennem terapien af mig som gruppens psykoterapeut.
  • Deltagernes opgave er at lytte til hinanden. Dele tanker, følelser og forholde jer til hinanden i gruppen.

 

Hvad er fordelen ved gruppeterapi?

Forskning peger på at gruppeterapi, på flere områder, opleves mere effektfuldt end individuelle terapiforløb, da vi som sociale væsner lærer meget af at spejle os i andre, der minder os om os selv.

 

  • Du får mulighed for at undersøge dine tanker og følelser, og lytte til andres refleksioner omkring din problematik.
  • Blive inspireret til nye løsningsmuligheder.
  • Få anerkendelse.
  • Føle dig mindre alene.
  • Blive udfordret på bestemte områder for at støtte din udvikling.
  • Eksperimentere med nye handlemåder.
  • Få tydeliggjort dine styrker, ressourcer, sårbarheden og reaktionsmønstre.

 

Hvem faciliterer gruppen?

Sessionerne afholdes af Lærke Grevelund (psykoterapeut MPF, parterapeut og sexolog). Som gruppens terapeut sikrer jeg dig et trygt og omsorgsfuldt miljø, der inviterer til refleksion og udvikling.
Gruppen har tavshedspligt og passer respektfuldt på hinanden. Det betyder, at det du deler i rummet, bliver i rummet.


Periode:

  • Opstart søndag d. 10. aug. - søndag 14. sep. 2025.
  • Hver søndag kl. 10-13.
  • Pris for 6 sessioner á 3 timers varighed: 3000kr. 


Adresse:

  • Ro's Kilde, Vindingevej 34, 4000 Roskilde


Ønsker du at tilmelde dig gruppen?

👉🏼kontakt@grevelundterapi.dk


Forsamtale:

Du vil ved tilmelding blive tilbudt en gratis forsamtale på 30 min., for at finde ud af om forløbet er det rigtige for dig. Bærer du på en stor sårbarhed, kan det være mere hensigtsmæssigt, at jeg tilbyder dig et individuelt forløb.